Utilgivelige sætninger

I øjeblikket har man indtryk af, at folk bevæger sig mod stigmatisering – de stigmatiserer sig selv. For hvad er det at bære slør andet end at påføre sig selv et stigma og derefter klage over den stigmatisering, som de føler sig som ofre for? Man må tænke på alle dem, der slet ikke har nogen religion. Der er noget ensidigt i de troendes adfærd.

Islam betyder polygami, kvinders afsondring, fraværet af ethvert offentligt liv og en tyrannisk, mistroisk regering, der tvinger folk til at skjule deres privatliv og begrænser alle hjertets følelser til familiekredsen. Jeg har studeret Koranen indgående (…) Jeg må indrømme, at jeg kom ud af dette studium med den overbevisning, at der, alt taget i betragtning, er få religioner, der har været så skadelige for menneskeheden som Muhammeds. Efter min mening er den hovedårsagen til den muslimske verdens forfald – så tydeligt i dag. Jeg betragter den som en form for forfald snarere end fremskridt.

Det er bedre at undgå iøjnefaldende symboler.

Og hvis denne unge (kvindelige) politiker tror, at hun ved at bære sit slør vil samle folk, tager hun fejl – det splitter. Jeg opfordrer hende til at drage lære af Frankrigs historie. Ikke fordi det er fransk historie, men fordi vi har gennemlevet tre århundreders religionskrige. Hun må ikke være hovmodig; hun bør lære at hente næring i fortidens kampe.

Den, der hævder at være Allahs profet, bør kunne fremvise de rette beviser – nemlig profeti, mirakler og retskaffenhed gennem hele sit liv. Intet af dette findes hos Muhammed, denne plyndringens
og blodets mand, der udbredte sin lære med sværdet og bragte død over en tredjedel af den dengang kendte verden.

Islam er i modstrid med den videnskabelige ånd og fjendtlig over for fremskridt; den har forvandlet de lande, den erobrede, til marker, der er lukket for den rationelle dyrkning af intellektet.

Denne religions indflydelse lammer den sociale udvikling hos dens tilhængere. Der findes ingen stærkere tilbagestræbende kraft i verden. Hvis kristendommen ikke var beskyttet af Videnskabens stærke arme, kunne den moderne europæiske civilisation bryde sammen, ligesom det antikke Roms civilisation engang gjorde.

Religion? Det er på tide, at vi giver slip på den slags. Vi bør gå videre til noget andet.

Tvivl er nøglen til al viden; den, der intet tvivler på, ved intet.

Det er ikke tvivlen, men visheden, der gør en vanvittig.

Jeg blev slået af slægtskabet mellem nationalsocialismen og islam, og dette indtryk er siden kun blevet klarere og stærkere.

Muhammeds religion, den enkleste i sine dogmer, synes at dømme hele den vidtstrakte del af jorden, som den har udbredt sit herredømme over, til evigt slaveri og uhelbredelig dumhed.

Islam er den uadskillelige forening af det åndelige og det timelige; det er dogmets herredømme – den tungeste lænke, menneskeheden nogensinde har båret.

Jeg anfægter begrebet islamofobi, selvom jeg forstår det. Det er muslimerne, der tror, at folk ikke kan lide dem, fordi de er muslimer. For mit eget vedkommende forsvarer jeg den idé, at man har ret til ikke at kunne lide islam, ligesom man har ret til ikke at kunne lide den katolske religion – og at det er en del af vores frihedsrettigheder.

Nazisterne er islams bedste venner.