Blasfemilove, frafaldsretssager, fængsel for et opslag, en sang eller en tvivl: Overalt hvor religionen er lov, bliver fri tænkning en forbrydelse. Teksterne slår tonen an tidligt. »Den, der skifter sin religion, skal I dræbe«, siger en hadith i Sahih al-Bukhari (3017), og en anden nævner frafald fra islam blandt de tre tilfælde, hvor en muslims blod må udgydes (Bukhari 6878, Muslim 1676). Koranen 33:60-61 truer hyklerne og rygtespredere i Medina: Hvor de end findes, skal de gribes og dræbes. I Sunan Abi Dawud (4362) erklærer Profeten, at der ikke skyldes blodpenge for en jødisk kvinde, der blev kvalt for at have fornærmet ham. Fjorten århundreder senere straffer omkring et dusin lande stadig frafald eller blasfemi med døden.
Siden marts har Iran hængt mindst 59 mennesker på politiske anklager, heriblandt teenagere, fem af dem offentligt. Deres forbrydelser ifølge domstolene: knuste ruder, kastede sten, afbrændte motorcykler – alt sammen registreret som »krig mod Gud«. En FN-mission taler nu om forbrydelser mod menneskeheden.
Vores partnere
