Pakistan: Dødsgangen, WhatsApp-udgaven

Appellen efter appellen

Den 7. oktober stadfæstede Pakistans højesteret, som vi berettede den 20. oktober, dødsdommen over Qaiser Ayub, en kristen mand dømt for at drive en blog, der fornærmede Profeten, og frikendte hans bror Amoon. Deres advokater vil nu indgive en anmodning om genoptagelse, ifølge Fox News allerede i denne uge, med den begrundelse at intet bevis nogensinde har knyttet Qaiser til bloggen. De vil også anmode om benådning fra præsidenten. American Center for Law and Justice, som støtter dem, frygter, at dommen vil få betydning for alle, der i dag sidder fængslet for blasfemi, heriblandt mindst tre af centrets egne klienter. Fox News nævner en anden sag om en dødsdømt: en ung mand, der blev anklaget som 16-årig i 2017 og dømt til døden fem år senere, og hvis appelsag er blevet udsat igen og igen siden 2022.

Ifølge ACLJ møder pøbelhobe ofte op i retssalen under blasfemisager. Under én retssag skal mænd have filmet sig selv, mens de truede med at dræbe dommeren, hvis han ikke afsagde en dødsdom.

»Der er kun én straf for den, der fornærmer Profeten.«— Billedtekst til en video, der angiveligt viser en advokat, som fører mange blasfemisager, fejre dommen over Qaiser Ayub, i Fox News' oversættelse, oktober 2026

Én WhatsApp-gruppe, fire dødsdomme

Den 17. oktober dømte en straffedomstol i Lahore fire mænd til døden for materiale, der fornærmede Koranen og hellige skikkelser, og som var delt på Facebook og i en WhatsApp-gruppe, der blev »præsenteret som en gruppe for koranundervisning«. Sagen blev indledt i 2022 af Federal Investigation Agencys afdeling for cyberkriminalitet, og en af de mistænktes hjem blev ransaget to dage før, sagen overhovedet var registreret. Dommeren anerkendte proceduremæssige fejl, men fandt de tekniske beviser tilstrækkelige. Til gengæld frifandt han de fire for sammensværgelse, da han fandt, at hver af dem havde handlet på egen hånd: én gruppe, fire blasfemier i solo. Ud over dødsstraffen fik hver af dem livsvarigt fængsel og yderligere tyve år efter andre paragraffer, der skal afsones samtidig. Lahore High Court skal stadfæste dommene, og de fire har 30 dage til at appellere.

Dawn oplyser ikke, om de hævder at være blevet lokket i en fælde. Men statens egen National Commission for Human Rights har ifølge Human Rights Watch fastslået, at mindst 450 personer er blevet falsk anklaget for blasfemi gennem et organiseret system af afpresning og pengeafpresning. En kendelse fra Islamabad High Court om at efterforske denne påståede blasfemiforretning blev omstødt ved genoptagelse i juli 2025, bemærker Human Rights Commission of Pakistan (HRCP) i sin rapport om religionsfrihed, der blev offentliggjort den 15. oktober. Omkring halvtreds personer, der er blevet fanget i disse sager, skal være blevet løsladt mod kaution eller frifundet. De påståede fældesættere er stadig ikke blevet efterforsket.

Diagnose: blasfemi

I Sahiwal anholdt politiet den 16. oktober en mand, der var anklaget for at have åbnet Koranen og sat sig på den. Ifølge beboere slog han også sin kone, hver gang hun forsøgte at stoppe ham. Distriktets politichef sagde til Dawn, at manden virkede »mentalt udfordret og ustabil«, og at lægeundersøgelser havde bekræftet det. Sagen mod ham vedrører Koranen og er rejst efter en paragraf, der kan straffes med livsvarigt fængsel, og han blev sat i varetægt.

Et handicap beskytter heller ikke. HRCP beskriver en synshandicappet mand på 49 år, familiens eneste forsørger, der blev anholdt for blasfemi i august 2025, efter at en entreprenør i en park angiveligt havde forsøgt at presse penge af ham. Han blev løsladt i juni, ti måneder senere.

Venteværelset

Den 28. juni sad der alene i Punjabs fængsler 559 personer i blasfemisager, ifølge HRCP. Syv havde fået deres dødsdom stadfæstet, og 491 havde endnu ikke været for retten. Ved lanceringen af rapporten advarede kommissionens næstformand for Punjab, Raja Ashraf, om, at blasfemianklager er blevet et »middel til at udnytte og bringe sårbare mennesker i fare«.

Islamabad meddelte i år FN-eksperter, at den udøvende magt ifølge forfatningen ikke må gribe ind i enkeltsager. Folkemængderne i retssalen er ikke underlagt nogen sådan begrænsning.