Mali fejrer sin uafhængighed – under militæreskorte

Brændstof under eskorte

Den 22. september fejrede Mali 66 års uafhængighed. En uge forinden havde hovedstaden fået en fødselsdagsgave: mere end 900 tankvogne, der blev eskorteret ind i Bamako af hæren. Siden september 2025 har den Al-Qaeda-tilknyttede gruppe JNIM angrebet tankvognene og de hovedveje, der bringer brændstof fra Senegal og Elfenbenskysten, hvilket har ført til alvorlig mangel, strømafbrydelser og forstyrret skolegang i hovedstaden. At levere benzin til Bamako kræver nu en militæroperation. Samtidig er over 400.000 maliere blevet drevet på flugt fra deres hjem.

Sikkerhed, som lovet i 2020

Juntaen tog magten i 2020 med løfter om at genoprette sikkerheden. Siden da har den opløst de politiske partier og givet sin leder, Assimi Goïta, et femårigt mandat, der kan forlænges, uden valg. Sikkerheden har været mindre medgørlig. I april indledte JNIM og den tuaregledede Azawad-befrielsesfront (FLA) koordinerede angreb på militære og strategiske mål i Bamako, Kati, Mopti, Gao og Kidal. Forsvarsminister Sadio Camara blev dræbt, og maliske og russiske styrker blev drevet ud af stillinger i nord. Den 10. september angreb JNIM en militærlejr i Dioura. Regeringen siger, at situationen er under kontrol. En indbygger i Bamako fortalte Al Jazeera, at folk nu spørger sig selv, hvad »under kontrol« egentlig betyder.

Suverænitet, made in Russia

I suverænitetens navn forlod Mali ECOWAS i januar 2025, meddelte, at landet trækker sig ud af Den Internationale Straffedomstol, og vendte ryggen til sine vestlige partnere. Sikkerheden varetages nu af Ruslands Afrikakorps, der har overtaget efter Wagner-gruppen. Human Rights Watch har dokumenteret alvorlige overgreb mod civile begået af såvel væbnede grupper som maliske styrker og deres russiske allierede.

»Mindre en bekræftelse af uafhængighed og mere et skift af alliancer.«— Abubakar Abubakar Usman, forsker i international politik, om Malis nye partnerskaber

Den anden regering

JNIM har for sin del sin egen opfattelse af suverænitet: sharia i hele landet, som gruppens talsmand kalder den eneste betingelse for fred. I oktober 2025 beordrede gruppen kvinder, der rejser på Malis veje, til at dække deres hår og mænd og kvinder til at blive adskilt i den offentlige transport, og kvinder i Bamako blev set rette sig efter det. I Farabougou, en by gruppen erobrede i 2025, fik indbyggerne lov at vende tilbage på betingelse af, at kvinderne overholder en streng påklædningskodeks, at der betales skat, og at verslig musik og alkohol forsvinder. Nogle busselskaber har ligefrem offentligt bedt JNIM om undskyldning for at kunne holde deres ruter åbne. I Mopti-regionen fik kristne præster besked på at stille krigere eller penge til rådighed, konvertere og lukke deres kirker – eller rejse.

JNIM's regler rammer også en befolkning, der er overvejende muslimsk, og som praktiserede sin tro udmærket uden kalasjnikover. Som en malisk kvinde sagde til Afrik.com: Et slør, der bæres under trussel med våben, handler om frygt, ikke om tro.

Mellem en junta, der læner sig op ad Moskva, og jihadister, der svarer over for Al-Qaeda, venter malierne stadig på deres uafhængighed.