I Iran skal selv dine hallucinationer være halal

Blasfemi i påvirket tilstand

Najmeh Amini, en 23-årig regnskabsstuderende, blev anholdt i Mashhad den 31. januar under nedkæmpelsen af protesterne. Anklaget for »moharebeh«, »samarbejde med Israel« og for at have fornærmet den øverste leder og Profeten fik hun i august 12 år, 6 måneder og 1 dag for at have handlet mod den nationale sikkerhed, oplyser Hengaw. Den 7. oktober berettede Iran International om en anden dom: døden for »sabb al-nabi«, fornærmelse af Profeten, og for fornærmelse af de shiitiske imamer, i et onlineopslag, hvis indhold aldrig er blevet offentliggjort.

Artikel 262 i den islamiske straffelov foreskriver dødsstraf for denne forbrydelse. Den følgende artikel skåner dem, der har udtalt sig ved en fejl, i vrede eller i beruset tilstand: højst 74 piskeslag. Hendes advokat påberåbte sig en fortalelse. Hun forklarede, at hun havde taget hallucinogene svampe sammen med venner. Dommeren lod sig ikke overbevise, skriver det iranske dagblad Khorasan, citeret af The Week og Minute Mirror: Hvorfor havde hun i »den samme hallucinatoriske tilstand« ikke fornærmet andre mennesker eller regimets fjender, såsom Amerika og Israel? Og hvordan havde hun vidst, hvor hun skulle poste? Først blev hun anklaget for at samarbejde med Israel, nu bebrejdes hun for ikke at have fornærmet landet.

Dommen kan stadig ankes. Iran hængte senest to mænd for blasfemi i 2023. Mahmood Amiry-Moghaddam, direktør for Iran Human Rights (IHRNGO), kalder dommen »en yderst alarmerende udvikling«.

Ikke skyldige, men ikke i overensstemmelse med sharia

I Shiraz blev 26 bahaier, der har været retsforfulgt siden 2016, i 2022 idømt i alt 85 års fængsel, men frifundet i januar 2023. Provinsens øverste dommer gjorde indsigelse med henvisning til artikel 477 i strafferetsplejeloven, som gør det muligt at genoptage en endelig dom, hvis den er »åbenlyst i strid med sharia«. De 26 blev indkaldt igen til den 11. oktober for den dommer, der oprindeligt dømte dem (Iran HRM, VOA Persian).

Straffeloven lægger ikke skjul på sin teologi. Artikel 500 bis straffer »afvigende uddannelses- eller propagandavirksomhed i strid med ... Islams hellige sharia«. Med henvisning til den har dommer Abolghasem Salavati for nylig idømt tre bahaier i Teheran i alt 35 år, og fem andre i Shahriar fik et år hver (Iran HRM). I Shiraz fik den 59-årige Roya Sabet, der afsoner ti år af en dom på 25 år for »medlemskab af grupper og organisationer, der er modstandere af staten (bahaisme)«, afslag på et sidste besøg hos sin døende mor den 5. oktober og derefter på at deltage i hendes begravelse (Hengaw, IranWire).

Kristne klarer sig ikke bedre. Lida Alexani, en 58-årig bedstemor, er blevet indkaldt til at påbegynde 13 års fængsel for »afvigende proselytisme i strid med islams hellige religion«. Hendes mand, den armenske præst Joseph Shahbazian, afsoner 16. Med tre konvertitter, der blev retsforfulgt sammen med dem, overstiger den samlede straf 70 år (Article 18).

Krig mod Gud, én demonstrant ad gangen

Over for demonstranter låner retsvæsenet direkte fra Koranen: »moharebeh«, at føre krig mod Gud, og »efsad-fil-arz«, fordærv på jorden, begge fra vers 5:33. To personer, der modsatte sig en beslaglæggelse af landbrugsjord i november 2025, sidder på dødsgangen for fordærv på jorden (Iran International). Den 5. oktober blev den 24-årige Alireza Sepahi og den 21-årige Alireza Raeisi hængt i Dastgerd-fængslet i Isfahan på grundlag af disse anklager samt for oprør, i forbindelse med fire sikkerhedsbetjentes død på Alikhani-pladsen den 8. januar. En tidligere cellekammerat fortalte IranWire, at de tiltalte blev slået »for at få dem til at tilstå mod hinanden«. Amnesty kalder det en »groft uretfærdig masseretssag« (Iran International). Syv af de 12 til 14 personer, der er dødsdømt i sagen, er blevet henrettet, heraf to offentligt, på selve pladsen. Sikkerhedsstyrkerne lod Sepahi og Raeisi begrave 200 og 130 kilometer hjemmefra.

»I går blev han brudgom, og i dag henrettede de ham.«— Shirin Ebadi, modtager af Nobels fredspris, om Alireza Sepahi, der blev gift dagen før sin henrettelse

Erfan Nabian, en 26-årig demonstrant fra Isfahan, fik sin dødsdom ændret til 11 år: et for »propaganda« og ti for angivelig besiddelse af psilocybin, hvilket han benægter. Forinden, fortæller han, lod forhørslederne en løkke sidde om hans hals i fem til ti minutter og slog på hans tatoveringer, blandt dem en davidsstjerne, og en af dem lovede at tæve ham »så meget, at du begynder at tale hebraisk«. Han har siden forladt Iran (Iran International). I Den Islamiske Republik er svampe aldrig en formildende omstændighed.

Den 5. oktober, samme dag som Sepahi og Raeisi blev hængt, fik demonstranten Mohsen Babaeian at vide, at dommer Iman Afshari havde dømt ham til døden for moharebeh (HRANA). To dage tidligere blev Siavash Jamshidi Kheirabadi hængt i Shahrekord på samme anklage. Iran International tæller mindst 70 henrettelser i politiske og sikkerhedsrelaterede sager siden januar, næsten to om ugen, og 194 personer, der risikerer dødsstraf, heriblandt 13 kvinder og mindst syv, der var mindreårige på tidspunktet for den påståede forbrydelse. HRANA har dokumenteret 369 tv-transmitterede tilståelser i januarsagerne, fremtvunget, siger organisationen, under tortur, og nævner to unge mænd, der blev hængt som 18- og 19-årige. Den 17. september konkluderede en FN-undersøgelsesmission, at myndighederne havde begået forbrydelser mod menneskeheden under nedkæmpelsen i januar.

Den 6. oktober i Khansar døde en 17-årig, der var blevet slået med geværkolber af Basij-militsfolk efter et skænderi med en af dem, under afhøring i retsbygningen. Dommeren havde nægtet at lade ham komme på hospitalet, selv da hans far tilbød at blive tilbageholdt i hans sted, oplyste en kilde til Iran International. Samme dag indkaldte Teheran Frankrigs ambassadør for at protestere mod behandlingen af demonstrerende franske gymnasieelever.

Ingen musik, ingen vandpibe, intet formål

Efter tro og ytringer er det fritidens tur. I begyndelsen af oktober har oberst Ali Rafiei, chef for Teherans politi for offentlige steder, forbudt levende musik og dj's på caféer samt vandpiber uden særlig tilladelse. Mindst 20 caféer og restauranter i Teheran er blevet lukket på grund af hijaben, oplyser dagbladet Ham-Mihan, og andre tidligere for stole på fortovet eller for at servere sandwich (IranWire). Rafieis diagnose: trængsel og »tilstedeværelsen af visse unge mennesker uden et defineret formål« (Israel Hayom). Den 18. oktober krævede Ekspertforsamlingen, det gejstlige organ, der udpeger den øverste leder, skrappe tiltag mod »normaliseringen af at gå uden slør« og ikrafttrædelse af hijab- og kyskhedsloven, som Det Øverste Nationale Sikkerhedsråd har suspenderet (VOA Persian, IranWire).

Sadegh Saedinia, hvis cafékæde blev forseglet efter hans anholdelse, kender prisen for et forkert formål. Højesteret stadfæstede 12 år, 6 måneder og 1 dags fængsel, konfiskation af hele hans formue og to års forbud mod at drive caféforretning for historier på sociale medier, deltagelse i demonstrationer, lukning af hans butikker under protesterne og for at have opfordret sine ansatte til at deltage i dem (Iran International, Israel Hayom). Præcis samme fængselsstraf som Najmeh Aminis, på dagen: Retsvæsenet har tilsyneladende en fast menu.

Gør-det-selv-retfærdighed

De fleste af de hængte er ikke blasfemikere: Drab og narkotikaforbrydelser tegner sig for over 93 % af henrettelserne ifølge HRANA. Ved drab er det stadig skriften, der fastlægger proceduren. Under qisas, Koranens gengældelseslov, vælger offerets familie mellem døden, tilgivelse eller blodpenge, uden noget lovbestemt loft over prisen, og opfordres til at overvære hængningen og selv udføre den, forklarer IHRNGO. Evnen til at betale kan afgøre, om en dødsdom fuldbyrdes, påpeger FN-eksperter. I Damghan blev en mand den 10. oktober hængt for at have skudt en politibetjent i 2022, »efter anmodning fra de sørgende pårørende«, meddelte Semnan-provinsens øverste dommer, den gejstlige Hojatoleslam Akbari (Mizan).

Nettet er vidt. Den 28-årige Emad Mirdoraghi blev hængt i Dezful den 23. september: Som 18-årig skulle han have brudt ind i et hus, hvor en ældre kvinde døde af et slagtilfælde af skræk (HRANA). Den 57-årige Ashraf Faraji, mor til fire og i psykiatrisk behandling, blev hængt i Sari den 30. september for at have dræbt sin mand under et skænderi (Hengaw). Mehdi Alizadeh i Shiraz, Ahmad Nikdel i Dezful og en unavngiven fange i Ghezel Hesar fulgte efter den 7. og 8. oktober (Breathing in Confinement, Iran Human Rights Society, IHRNGO). I januar blev Pejman Saedi, en kurder, der var blevet frifundet, men ikke kunne betale kaution, hængt, efter at offerets side havde aflagt en »qassameh«, en kollektiv ed. Den 14. oktober blev den 31-årige Milad Darvishi hængt i Arak for narkotikaforbrydelser (IHRNGO).

Én hængning hver fjerde time

Menneskerettighedsorganisationerne offentliggjorde deres opgørelser i anledning af Verdensdagen mod dødsstraf den 10. oktober. HRANA dokumenterede 2.003 henrettelser på tolv måneder, en stigning på 29 %: én for hver 4 timer og 21 minutter, hvoraf omkring 95 % aldrig blev offentliggjort. Blandt de hængte var 47 kvinder og fire mindreårige gerningsmænd. Ni henrettelser var offentlige, og yderligere seks personer er blevet dømt til at blive hængt offentligt. For 2025 spænder opgørelserne fra 1.639 (IHRNGO, det højeste siden 1989) til 2.159 (Amnesty, det højeste siden 1981, næsten 80 % af alle registrerede henrettelser i verden). Prisoners' Rights League tæller 2.616 for det iranske år, der sluttede i marts. For 2026 ligger opgørelsen indtil videre mellem 617 (IHRNGO) og 1.075 (HRANA). IHRNGO forbinder mindst 36 af dem med protesterne: et tempo i de politiske henrettelser, der ikke er set siden 1980'erne.

Den 9. oktober krævede FN's menneskerettighedseksperter et øjeblikkeligt stop og påpegede, at Iran henretter langt flere mennesker i forhold til befolkningstallet end noget andet land, og at frafald fra troen og frivillige seksuelle forhold mellem personer af samme køn fortsat kan straffes med døden.

»Henrettelser bringer ikke uenigheden til ophør, men avler den næste bølge af den.«— FN's menneskerettighedseksperter, udtalelse af 9. oktober 2026

I Den Islamiske Republik er »Død over Amerika« et slogan. At fornærme Profeten er en dødsdom.