I Daraa belejrer tidligere jihadister jihadister
Tre syriske sikkerhedsfolk blev dræbt den 17. september i Daraa, vuggen for opstanden i 2011, under en razzia mod en ISIS-celle. Styrkerne, der jager jihadisterne, refererer til en præsident, der engang ledede al-Qaedas syriske gren og havde en amerikansk dusør på 10 millioner dollars på sit hoved. Syriens krig mod terror har et usædvanligt CV.
Belejring i al-Sanamayn
Torsdag den 17. september rykkede Syriens interne sikkerhedsstyrker ud for at anholde en eftersøgt mand i al-Sanamayn i landdistrikterne uden for Daraa. Hans væbnede gruppe åbnede ild: Tre betjente blev dræbt og flere såret. Der blev indført udgangsforbud, byen blev afspærret, og gruppen fik en frist til at overgive sig, som den ignorerede. Styrkerne stormede derefter stedet, hvor medlemmerne havde forskanset sig, og bekræftede, at gruppen var tilknyttet ISIS. Siden Bashar al-Assads fald i december 2024 har organisationen opfordret sine krigere til at gribe til våben mod de nye magthavere. Dens celler er koncentreret i nord, nordøst og i ørkenen, men den har stadig fodfæste i syd: I 2022 blev en af dens selvudnævnte kaliffer, Abu al-Hassan al-Hashimi al-Qurashi, dræbt under kampe i Daraa.
Den omvendte
Styrkerne, der belejrer ISIS, refererer til en usædvanlig præsident. Ahmed al-Sharaa ledede engang al-Qaedas syriske gren, nægtede i 2013 at lade den indgå i ISIS og havde i lang tid en amerikansk dusør på 10 millioner dollars på sit hoved. I november 2025 blev han modtaget i Det Hvide Hus, og Syrien blev det 90. medlem af Den Globale Koalition mod ISIS, om end Damaskus præciserede, at landet tilsluttede sig den politiske koalition og ikke den militære operation.
»Hans forbløffende forvandling fra militant leder til global statsmand.«— Michael Hanna, International Crisis Group, november 2025
For ISIS, der stempler de nye magthavere som frafaldne, er slaget om Daraa en jihadistisk familiefejde, der er endt galt. For Washington er det terrorbekæmpelse. For de tre betjente, der blev dræbt torsdag, var det blot en patrulje.
Færre angreb, andre ofre
Der er resultater: Det amerikanske Central Command talte 311 ISIS-angreb i Syrien i de første ti måneder af 2025, ned fra 878 i 2024. Det har vist sig sværere at beskytte minoriteterne. I marts 2025 dræbte voldsomhederne ved kysten mindst 1.426 alawitter, hovedsagelig civile, ifølge regeringens egen undersøgelse, og FN's efterforskere fandt, at der sandsynligvis var begået krigsforbrydelser af både overgangsregeringens styrker og krigere loyale over for det gamle regime. I juli kostede sammenstød i Sweida mellem drusiske krigere, beduinstammer og regeringsstyrker over 1.200 mennesker livet ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.
»Omfanget og brutaliteten af den vold, der er dokumenteret i vores rapport, er dybt foruroligende.«— Paulo Sérgio Pinheiro, formand for FN's undersøgelseskommission for Syrien, august 2025
Syrien har byttet en diktator, der stemplede sine modstandere som terrorister, ud med en tidligere jihadist, der rent faktisk bekæmper dem. Landets alawitter og drusere ville nøjes med en stat, der også beskytter dem.
