Tyrkiet beskytter familien – én razzia mod en homobar ad gangen

Operation »Min familie er i sikkerhed«

Det begyndte tidligt søndag den 13. september. I Istanbul, Ankara og andre byer anholdt politiet over 60 personer i deres hjem og gennemførte razziaer mod homobarer og LGBTQ+-foreningers kontorer. Justitsminister Akin Gurlek gav operationen navnet »Min familie er i sikkerhed«: 162 mistænkte, ni foreninger og 13 virksomheder i 15 provinser, anklaget for prostitution og for at producere og udbrede »uanstændigt indhold«, blandt andet til mindreårige. Ifølge ministeren fandt man under ransagningerne narkotika og tegn på udenlandsk finansiering. Tirsdag havde domstolene varetægtsfængslet mindst 31 personer, heriblandt fem transkvinder i Ankara, efter at 18 andre var blevet fængslet i Izmir dagen før. Kaos GL, landets mest kendte LGBTQ+-organisation, tegner sig alene for 21 anholdelser, oplyser chefanklageren i Ankara.

Uanstændig ved at eksistere

Listen over trusler mod den tyrkiske familie er sigende. En kvinderetsaktivist. Journalisten Tugba Tekerek, anholdt for en enkelt artikel om LGBTQ+-personer i Georgien. To stiftere af en forening, der støtter mennesker med hiv. Medlemmer af Kaos GL, som ifølge deres advokat blev afhørt af politiet om billeder af kyssende par, der illustrerede organisationens artikler. Og Arif Sacli, en danser fra Izmir, der tidligere i år blev frikendt for uanstændighed, men nu er anholdt igen og sigtet for uanstændighed og prostitution. Sangeren Mabel Matiz står over for sin anden sag om uanstændighed i år, denne gang på grund af en video, hvor en brudgom danser med en anden mand til et bryllup.

»Selve LGBTQ-personers eksistens og deres synlighed er noget uanstændigt.«— Yildiz Tar, redaktør af Kaos GL's nyhedsportal, om regeringens budskab

Ifølge Tar er halvdelen af de anholdte journalister og aktivister; den anden halvdel er almindelige mennesker, der er blevet hentet på barer, caféer eller i deres eget hjem.

Også demonstranter

Tirsdag anholdt politiet mellem 126 og 150 demonstranter i Istanbul og Ankara, alt efter opgørelsen, mens de råbte, at livet går videre trods hadet. Samtidig blokerede X på regeringens anmodning kontiene for Amnesty International Tyrkiet, dagbladet Evrensel, Academics for Peace og en forening for medieret samt Kaos GL, en menneskeretsadvokat og en kvinderetsgruppe. Familien skulle altså også beskyttes mod Amnesty International.

Et årti for familien

Homoseksualitet har været lovligt her, siden Det Osmanniske Rige afkriminaliserede det i 1858. Republikken arbejder på at indhente det forsømte: Pride-optog er forbudt, præsident Recep Tayyip Erdogan har sammenlignet LGBTQ+-personer med en pest, der breder sig, og justitsministeriet har siden 2025 forberedt et lovforslag, der vil give én til tre års fængsel til enhver, der fremmer adfærd i strid med det biologiske køn og den offentlige moral. I 2020 erklærede lederen af statens religiøse myndighed, Diyanet, i en fredagsprædiken, at homoseksualitet bringer sygdom, og Erdogan forsvarede ham. I år indledes Erdogans »Årti for familie og befolkning«, hvor kvinder opfordres til at få mindst tre børn.

I 2021 trak Tyrkiet sig desuden ud af Europarådets konvention om vold mod kvinder med den begrundelse, at den normaliserede homoseksualitet. Yildiz Tar påpeger, at de reelle trusler mod familien er fattigdom og kvindedrab. Kritikere peger desuden på et politisk motiv: LGBTQ+-miljøet er en synlig del af oppositionen til Erdogan.

»Det er reelt selve deres identitet, der bliver kriminaliseret her.«— Emma Sinclair-Webb, Tyrkiet-researcher hos Human Rights Watch

Europarådets menneskerettighedskommissær, Michael O'Flaherty, mindede Ankara om, at henvisninger til familieværdier eller børnebeskyttelse ikke i sig selv kan retfærdiggøre indskrænkninger af rettigheder, og opfordrede til, at de, der er tilbageholdt for deres menneskeretsarbejde, løslades.

I Erdogans Tyrkiet er familien i sikkerhed. Det er dens sønner og døtre, der danser, skriver, kysser eller demonstrerer, langt mindre.