Tilsløret på gaden, afklædt i fængslet

Blufærdighed, håndhævet på gaden

Den Islamiske Republik tager kvinders blufærdighed meget alvorligt. Fire år efter at Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt, anholdt for et angiveligt løstsiddende tørklæde, konstaterer FN's særlige rapportør for Iran, Mai Sato, at håndhævelsen af hijabkravet fortsætter, selv om loven om kyskhed og hijab blev suspenderet i december 2024. Caféer, restauranter og butikker lukkes, når en ansat eller en kunde viser sig uden tørklæde, og der meldes om anholdelser. I Isfahan, Rasht og Mashhad fortæller indbyggere, at moralpolitiet og civilklædte håndhævere er tilbage i gadebilledet. Staten har taget overvågningskameraer, droner og en app til indberetninger i brug for at beskytte kvinders blufærdighed. Inde i fængslerne har den andre metoder.

Afklædt bag tremmer

I Teherans Evin-fængsel udsættes kvindelige politiske fanger nu for stadig mere krænkende kropsvisitationer, herunder tvungen afklædning og berøring af deres bryster, oplyser kilder citeret af Iran International. Mange afstår nu fra overførsler til lægebehandling og fra besøg af pårørende eller advokater for at slippe for dem. Også familier på besøg bliver visiteret: skoene af, munden inspiceret, kroppen befølt. Selv børn og teenagere, der besøger et fængslet familiemedlem, går ikke fri. Kvinder, der forlader afdelingen, er blevet tvunget til at bære tøfler og håndjern.

Irans egne fængselsregler tillader kun visitation uden tøj, når det er nødvendigt, og kræver, at der så vidt muligt bruges elektronisk udstyr. Kilderne spørger, hvorfor scannerne ikke bliver brugt. Reglerne foreskriver maskiner. Fængselsbetjentene foretrækker tilsyneladende deres hænder.

Sikkerhed, den officielle undskyldning

Myndighederne begrunder de skærpede regler med ankomsten af mere end 40 kvinder, der er fængslet for økonomisk kriminalitet, og som nu udgør omkring halvdelen af afdelingen. Da fangerne i juli protesterede mod overbelægningen, svarede særlige fængselsbetjente med knipler. Nogle politiske fanger ser sammenblandingen som en bevidst strategi for at knække deres kollektive modstand i en afdeling, der er blevet et centrum for protester og sultestrejker mod henrettelser. Et krav om værdighed bliver i Evin besvaret med en kropsvisitation.

Ikke første gang

I oktober 2024 havde 22 kvindelige politiske fanger i Evin allerede krævet en undersøgelse af det, de kaldte »seksuel chikane« under visitationer. I august skrev en transkønnet fange fra Evin, at hun var blevet voldtaget efter sin anholdelse i 2023 i et af efterretningsministeriets tilbageholdelsescentre og derefter truet til tavshed. Tidligere fanger og menneskerettighedsorganisationer har siden revolutionen i 1979 dokumenteret seksuel vold mod tilbageholdte som et redskab til tortur og ydmygelse. I marts 2024 konkluderede en FN-undersøgelsesmission, at nedkæmpelsen af »Kvinde, liv, frihed«-protesterne omfattede forbrydelser mod menneskeheden, herunder voldtægt og andre former for seksuel vold samt kønsbaseret forfølgelse.

»Vi fandt tilfælde af tortur, især af seksuel vold, kønsbaseret vold.«— Sara Hossain, formand for FN's undersøgelsesmission om Iran, marts 2024

Mai Sato nægter for sin del at opgive håbet:

»Disse rettigheder vil ikke kunne nægtes for evigt.«— Mai Sato, FN's særlige rapportør for Iran, september 2026

I Den Islamiske Republik tilhører en kvindes krop staten to gange: tildækket ved lov på gaden, afdækket med magt i fængslet. Det handlede aldrig om blufærdighed. Det handlede om kontrol.