I Irak kræver det mindre papirarbejde at gifte sig med en pige end at forlade en ægtemand

Lighed for loven – nu i to udgaver

Iraks personstatuslov fra 1959 fastsatte minimumsalderen for ægteskab til 18 år, eller 15 år med en dommers tilladelse. Den forbød også religiøse ægteskaber indgået uden om domstolene, hvilket aldrig har forhindret dem: I 2021 konstaterede FN, at 33,9 procent af de irakiske ægteskaber ikke var registreret, og at 22 procent af dem involverede piger under 14 år. Familier giftede en datter bort foran en gejstlig og fik derefter ægteskabet attesteret, når hun fyldte 18 eller blev gravid. Stillet over for et fait accompli skrev de fleste dommere under.

I januar 2025 fandt parlamentet en elegant løsning på denne ulovlige praksis: Det gjorde den lovlig. Par kan nu vælge mellem loven fra 1959 og en personstatuslov baseret på den shiitiske ja'afari-retsskole. Lighed for loven findes nu i to udgaver: En sunnimuslimsk datter arver sine forældres jord, mens hendes shiitiske nabo kan nægtes den. Når valget først er truffet, kan det ikke ændres. Medmindre den ene ægtefælle beder en domstol om at anvende den nye lov på et ægteskab indgået under den gamle. Ghazal H., der blev skilt i 2015, fandt ud af det i september 2025, da hendes eksmand anlagde sag for at fratage hende forældremyndigheden over deres 10-årige søn.

Fra forfærdelig til bare dårlig – og så værre

Da ændringsforslaget første gang blev fremsat i august 2024, frygtede kritikere, at det ville åbne for ægteskab med piger helt ned til ni år. Kvindeorganisationer mobiliserede. I Najaf nåede demonstranterne knap at løfte deres skilte, før religiøse mænd begyndte at råbe trusler, mens politiet så til, fortæller aktivisten Sarah Hussein. Kampagnen gav alligevel pote: Den endelige lovændring bevarede aldersgrænserne fra 1959 og gjorde loven, med Human Rights Watch-forskeren Sarah Sanbars ord, »fra forfærdelig til bare dårlig«.

Det holdt i seks måneder. Den 27. august 2025 godkendte parlamentet selve lovbogen, som tillader ægteskab ved »puberteten«, en alder der kan betyde ni eller ti år. Den føderale domstol godkendte afstemningen fire dage senere. Modstanden kom ikke kun fra feminister: Sunnimuslimske gejstlige afviste i vid udstrækning ændringen som sekterisk og egnet til at fremme ægteskaber med mindreårige. I de religiøse domstole er modargumentet kortere.

»Hvis Gud tillader det, hvem er du så at modsætte dig det?«— En gejstlig, som aktivisten Sarah Hussein husker det

Let at blive gift, svært at komme ud

Ifølge lovbogen kan et ægteskab indgås mundtligt, uden vidner, uden registrering og uden at der engang er en gejstlig til stede. At komme ud af det er en anden sag. En hustru kan kun søge skilsmisse på grund af forladelse, manglende underhold eller gentagen fysisk vold, og dommerens afgørelse skal godkendes af en religiøs autoritet, som kan omstøde den. Psykisk, seksuel og økonomisk vold tæller ikke. Et enkelt tæsk er formentlig en misforståelse. Forældremyndigheden overgår automatisk til faderen, når barnet fylder syv, eller så snart moderen gifter sig igen.

Resten af det juridiske landskab passer ind: Voldtægt i ægteskabet er ikke en forbrydelse, loven giver ægtemænd lov til at »tugte« deres hustruer, og en mor kan ikke få pas til sig selv eller sit barn uden godkendelse fra en mandlig værge.

Forretningen blomstrer

Reformen satte dog skub i én branche. En undersøgelse fra Sunday Times, som Human Rights Watch henviser til, viste, at videografer, makeupartister og kjoleforhandlere i Bagdad melder om et boom, som de tilskriver en stigning i antallet af kunder, der er barnebrude. Irak har ingen national database over børneægteskaber, men UNICEF anslår, at 28 procent af de irakiske kvinder født mellem 2001 og 2005 blev gift, før de fyldte 18. Bag procentsatserne står skolepiger. Som 11-årig samlede Sarah Hussein skolebøgerne ind fra en klassekammerat, der var blevet taget ud af skolen for at blive gift. Få måneder senere døde pigen af graviditetskomplikationer.

Forsvarets argumenter

Tilhængerne hævder, at loven fra 1959 afspejlede sunnimuslimsk doktrin, at shiitiske irakere fortjener deres egen lovbog, og at det at bringe tidlige ægteskaber ind under loven giver pigerne papirer, arveret og en vis beskyttelse. Et fint argument – bortset fra at lovbogen tillader ægteskaber helt uden registrering, hvilket netop er det, der fratager kvinder og piger de civile papirer, de har brug for for at føde på et offentligt hospital, registrere et barn, gå i skole eller søge om ydelser. Imens har nabolandet Kuwait for nylig hævet sin minimumsalder for ægteskab til 18 år, uanset trosretning.

I nutidens Irak kan en pige blive gift med én udtalt sætning og uden vidner. For at komme ud kræves der en dommer, en gejstligs velsignelse og bevis for, at hun er blevet forladt, ikke har fået underhold eller er blevet slået mere end én gang. Papirarbejdet begynder tilsyneladende først, når skaden er sket.