For unge til at blive gift, gamle nok til at konvertere

Familiens beretning er brutalt enkel. To søstre fra Kachhi Kolhi-samfundet, der ifølge forkæmpere for minoriteters rettigheder er 13 og 14 år gamle, blev taget fra Ibrahim Colony i distriktet Tando Allahyar, konverteret til islam og gift med to muslimske mænd. Da de blev ført for en domstol i en kidnapningssag, bad de om at komme hjem til deres forældre. Retten afviste og sendte dem i en beskyttet bolig, i to dage ifølge den USA-baserede gruppe Sindh Renaissance. En video optaget uden for retsbygningen viser dem hulke.

»Vi vil hjem.«— De to søstre uden for retten i Tando Allahyar

I teorien giver en beskyttet bolig en pige mulighed for at tale frit uden pres fra nogen af siderne. I praksis havde de to søstre allerede talt, og højt, på trappen til retsbygningen. Få dage senere rapporterede den pakistanske journalist Veengas, at en 14-årig hinduistisk pige var blevet bortført i samme distrikt den 9. september, og med henvisning til andre rapporter, at seks hinduistiske mindreårige var blevet bortført og konverteret dér på ti dage. For at yde retten retfærdighed: Intet er endnu fastslået i offentlige politi- eller retsdokumenter – hverken alderen, bortførelsen, konverteringerne eller ægteskaberne. Det er netop derfor, aktivister vil have søstrene hørt langt fra deres påståede ægtemænd, religiøse skikkelser og mellemmænd.

Børn, siger loven

På papiret kunne Sindh ikke være klarere. Provinsens Child Marriages Restraint Act fra 2013 fastsætter minimumsalderen for ægteskab til 18 år for begge køn og gør det til en forbrydelse, der ikke giver mulighed for løsladelse mod kaution, at arrangere eller medvirke til et børneægteskab. Hvis søstrenes alder bekræftes, var der ikke tale om bryllupper, men om forbrydelser.

»BØRN. Ikke bruder. Ikke konvertitter.«— Ayesha Gill, pakistansk aktivist

Loven finder dog sjældent vej ind i retssalen. I april klagede Pakistans katolske kommission for retfærdighed og fred over, at dommerne ikke konsekvent håndhæver forbuddet mod ægteskab under 18 år, og FN-eksperter påpegede, at domstolene gang på gang godtager tvivlsomme ægteskabs- og konverteringspapirer, selv når officielle registre modsiger dem. Men som de samme eksperter understreger, er frit samtykke »juridisk umuligt, når offeret er et barn«. Tando Allahyar har set det før: I juli 2025 fortalte tre piger, hvis familier havde meldt dem kidnappet, ifølge Human Rights Commission of Pakistan Sindhs højesteret, at de havde konverteret og giftet sig af egen fri vilje.

Gamle nok til at konvertere

En 13-årig kan ikke lovligt gifte sig i Sindh. At skifte religion har derimod ingen minimumsalder. I 2016 vedtog Sindhs provinsforsamling enstemmigt et lovforslag, der fastsatte 18 år som alder for konvertering. Religiøse partier protesterede, truede med at belejre forsamlingen, og lovforslaget blev aldrig til lov. I 2021 led et føderalt lovforslag mod tvangskonvertering samme skæbne, efter at Council of Islamic Ideology, det forfatningsmæssige organ, der prøver love op imod islamisk lov, havde erklæret aldersgrænsen uislamisk.

»Der er ingen aldersgrænse for konvertering i islam.«— Qibla Ayaz, daværende formand for Council of Islamic Ideology, 2021

Rådet fastholder ganske vist, at tvangskonvertering er forbudt. Det ser blot ingen grund til, at et barn skulle være for ungt til at vælge. Den daværende minister for religiøse anliggender tilføjede, at der kun var meget få af den slags sager. Allerede i 2016 bemærkede en kvinderetsaktivist, at Pakistan har en minimumsalder for kørekort. Til tro kræves der tilsyneladende ikke noget kørekort.

Hundredvis af sager, én provins

Søstrene er ingen undtagelse. Tal fra Centre for Social Justice, som Voice of Pakistan Minority henviser til, registrerede 421 sager om bortførelse, konvertering og bortgiftning af piger og kvinder fra minoriteter mellem 2021 og 2024: 282 af dem hinduer, 72 procent i Sindh. FN-eksperter rapporterede i april, at omkring 75 procent af ofrene for tvangskonvertering gennem ægteskab i 2025 var hinduer og 25 procent kristne, og at næsten 80 procent af sagerne fandt sted i Sindh, hvor de fleste af Pakistans 3,9 millioner hinduer bor. Mest udsatte er fattige familier fra Kolhi-, Bheel- og Meghwar-samfundene, som kun har ringe adgang til politi, domstole og advokater.

Loven er klar, FN er klar, og to piger på trappen til en retsbygning var meget klare. I Sindh er det eneste, der stadig er uklart, hvorfor de ikke er hjemme.