Domstol i Lahore spørger endelig, om Facebook-opslag kan bruges som bevis i universitetslærers blasfemiappel
En pakistansk domstol har bedt anklagemyndigheden redegøre for, om de digitale beviser, der blev brugt til at dømme Junaid Hafeez, kan tillades og er ægte. Den tidligere universitetslærer har siddet på dødsgangen for blasfemi siden 2019, og hans appel har verseret siden 2020.
- Den tidligere universitetslærer Junaid Hafeez har siddet på dødsgangen siden 2019 på grund af Facebook-materiale, som han angiveligt har lagt ud
- Blasfemibeskyldninger i Pakistan har ført til lynchninger, og en af Hafeez’ forsvarsadvokater blev skudt og dræbt
I en udvikling, der fortjener at blive sat kryds ved i kalenderen, opfordrede en pakistansk domstol tirsdag anklagemyndigheden til at forklare, om digitale beviser overhovedet kan tillades i appelsagen mod Junaid Hafeez, den tidligere universitetslærer, der blev dømt til døden for blasfemi i 2019. Hans appel har ventet siden 2020, hvilket efter denne sags standarder knap nok kan kaldes en forsinkelse.
Om en Facebook-side, der tilskrives en mand, virkelig er hans, kan for den tilfældige iagttager virke som den slags detalje, man gerne vil have endeligt afklaret, når et liv står på spil. Men bedre sent end aldrig.
En lov uden plads til mildhed
Pakistans blasfemilove straffer en lang række handlinger, der anses for at krænke religionen, og enhver, der dømmes for at have krænket profeten Muhammed (fred være med ham), idømmes obligatorisk dødsstraf. Staten har aldrig henrettet nogen for blasfemi. Det har den sjældent haft brug for: Beskyldninger alene har udløst lynchninger, og mistænkte, deres advokater og andre med tilknytning til sagerne er blevet truet og angrebet. Ifølge menneskerettighedsorganisationer gør dette klima det vanskeligt for tiltalte at finde en advokat eller få en retfærdig rettergang.
Fra et klasseværelse i Multan til isolationsfængsling
Hafeez arbejdede som gæsteunderviser ved Bahauddin Zakariya University i Multan, da han i marts 2013 blev anholdt på grund af materiale, der angiveligt var lagt ud på Facebook. Sikkerhedsbekymringerne var så alvorlige, at hans retssag, der begyndte året efter, blev ført inde i et fængsel. I 2014 blev en af hans advokater, Rashid Rehman, dræbt af bevæbnede mænd efter at have modtaget trusler, fordi han havde påtaget sig forsvaret.
Efter gentagne udsættelser idømte en domstol i Multan Hafeez dødsstraf i december 2019. Appellen, der blev indgivet i 2020, blev i 2021 efter forsvarets anmodning flyttet fra landsrettens afdeling i Multan til hovedsædet i Lahore. Ifølge Human Rights Watch har Hafeez siddet i isolationsfængsel siden juni 2014.
Anklagemyndigheden får lektier for
Tirsdag udsendte to dommere ved Lahore High Court formelle meddelelser til parterne og oplyste, at de forventede, at anklagemyndigheden ville argumentere for, at elektroniske beviser kan tillades, herunder en Facebook-side, der tilskrives Hafeez. Ifølge forsvarsadvokat Asad Jamal bad dommerne også anklagerne om at overbevise dem om ægtheden af disse digitale beviser. Der blev ikke truffet afgørelse om hverken beviserne eller dommen.
Jeg mener, at der skete betydelige fremskridt i dag. Retten tog sagen op, den blev kaldt ind, og derudover rejste retten de centrale spørgsmål, som anklagemyndigheden skal forholde sig til. Retten pålagde dem at overbevise dommerne med hensyn til de anbringender, der er fremført i Junaid Hafeez’ appel.— Asad Jamal til Arab News
»Retten sagde udtrykkeligt, at anklagemyndigheden skal overbevise retten om ægtheden af de digitale beviser eller beviserne fra sociale medier,« tilføjede Jamal.
Tro mod vanen er næste skridt allerede skredet: Dommerne havde overvejet at genoptage retsmødet den 7. oktober, men fastsatte det til den 10. oktober, efter at klagerens advokat havde bedt om mere tid til forberedelse.
»Jeg håber, at der meget snart vil blive truffet en afgørelse i denne appelsag,« sagde Jamal.
