Din dødsdom er vigtig for os. Vent venligst

I det meste af verden er det værste, der kan ske, når man deler en sang på WhatsApp, at modtageren læser beskeden uden at svare. I delstaten Kano i det nordlige Nigeria førte en delt sang til, at Yahaya Sharif-Aminu blev anholdt i marts 2020. Hans sangtekst blev anset for blasfemisk, en vred folkemængde brændte hans families hjem ned, og i august 2020 idømte en overordnet sharia-domstol den unge sufi-musiker døden ved hængning – efter en retssag, hvor han ifølge sine advokater ikke havde nogen advokat.

Det, der fulgte, var en mesterklasse i at køre i ring. Kano-delstatens landsret ophævede dommen af formelle grunde og beordrede derefter en ny retssag på de samme anklagepunkter. I august 2022 stadfæstede appeldomstolen både den nye retssag og forfatningsmæssigheden af paragraf 382(b) i Kanos sharia-straffelov. Hans præmie for at have overlevet en uretmæssig retssag: retten til endnu en. Bag tremmer, uden mulighed for løsladelse mod kaution, med galgen stadig i horisonten.

Appellen nåede frem til højesteret i november 2022. Et første retsmøde fandt sted i september 2025, blot 34 måneder senere. I november 2025 var alle processkrifter indleveret, og sagen var klar. I januar 2026 bad advokaterne om en hurtig dato for domsforhandlingen. Justitskontoret bad dem indgive en begæring. De indgav en begæring. Retsmødet om denne begæring, fastsat til den 25. juni, blev taget af listen. Sagerne, forklarede justitskontoret, behandles strengt i den rækkefølge, de er indleveret. Listen for september til december 2026 omfattede derefter flere appeller, der var indleveret efter hans. Strengt i rækkefølge, altså. Bare ikke i den rækkefølge.

Den 14. september forsøgte hans advokater, anført af Kola Alapinni, igen og skrev til højesteretspræsident Kudirat Kekere-Ekun med en anmodning om, at sagen blev sat på listen igen med en tidlig dato. Deres brev indeholder en sætning, der fortjener at blive indgraveret over døren til justitskontoret: I en dødsstrafsag er »forsinkelse ikke en neutral berammelsesmæssig ulempe«.

Og det handler om mere end én mand. Appellen prøver Kanos blasfemibestemmelse over for forfatningens garantier for værdighed, religionsfrihed og ytringsfrihed samt over for traktater, som Nigeria har ratificeret. En sejr kan skabe præcedens mod blasfemilove i hele den nordlige del af landet – love, som ifølge hans forsvarere bringer religiøse mindretal i fare, herunder muslimer som Yahaya. Ifølge ADF International, der støtter hans forsvar, har embedsmænd i Kano-delstaten sagt, at de har til hensigt at henrette ham offentligt, hvis han taber. Der er i det mindste nogen i denne saga, der planlægger fremad.

Imens vokser Yahayas katalog. To resolutioner fra Europa-Parlamentet, der kræver ham løsladt. En udtalelse fra en FN-arbejdsgruppe, der kræver ham løsladt og kompenseret. En dom fra april 2025 fra ECOWAS-domstolen i Vestafrika, der fastslår, at Kanos bestemmelse er uforenelig med Det Afrikanske Charter og FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og som pålægger Nigeria at ophæve eller ændre den. En særlig FN-rapportør, der påpegede loven efter et besøg i juni 2026. Noget af en diskografi. Kun én udgivelse mangler stadig: hans løsladelse.

Intet af dette er bindende for højesteret, medgiver advokaterne høfligt. Det er kalenderen tilsyneladende heller ikke. De advarer dog om, at omverdenen vil opfatte yderligere forsinkelse som et udtryk for, at Nigeria undviger konflikten mellem delstaternes sharialove og landets egen forfatning. Udsættelse synes da også at være den eneste afgørelse, denne sag pålideligt får.

Nigerias forfatning lover en retfærdig rettergang inden for rimelig tid. Det tog sekunder at dele en sang. Seks et halvt år senere venter dens ophavsmand stadig på en dato.

Vent venligst fortsat.