Quebecs sekularisme 2.0: Gud skal nu have kommunal tilladelse

Efter at en propalæstinensisk gruppe holdt søndagsbønner foran Notre-Dame-basilikaen i Montreal, har Quebec forbudt kollektiv bøn i gader og parker, medmindre en kommune giver tilladelse. Siden september er bederum også forsvundet fra provinsens universiteter og fra Montreals trafikselskab. Forbuddets hidtil mest kendte offer: en katolsk procession, der ikke engang beder.

Af Delirium Islamicum Offentliggjort 7. oktober 2026

Søndagsgudstjeneste på Place d'Armes

I over et halvt år i 2025 holdt den propalæstinensiske gruppe Montreal4Palestine søndagsdemonstrationer foran Notre-Dame-basilikaen i Montreal, komplet med en offentlig muslimsk bøn. En viral video hævdede, at basilikaen ringede med klokkerne for at overdøve de bedende: AFP undersøgte sagen, og klokkespillet ringer simpelthen hver time. Premierminister François Legault havde allerede sagt, at folk, der vil bede, bør gå i kirke eller moské. Hans minister for sekularisme, Jean-François Roberge, kaldte gadebønnerne en »provokation«.

Eksperterne havde en enklere idé

Regeringens eget udvalg for sekularisme anbefalede ikke et forbud: Kommunerne havde ifølge udvalget allerede beføjelserne til at håndtere gadebøn. Udvalgets ene formand, Christiane Pelchat, sagde, at gadebøn ikke var et problem i Montreal. Den eneste problematiske, foran Notre-Dame, lignede efter hendes mening mere en politisk bøn for den palæstinensiske sag end en egentlig bøn. Det virkelige problem var ifølge hende, at byen ikke håndhævede sin egen vedtægt mod uanmeldte gadedemonstrationer.

Sekularisme 2.0

Quebec lovgav alligevel. Den 2. april vedtog Roberges parti, Coalition Avenir Québec, lovforslag 9, som han kalder »Sekularisme 2.0«, med støtte fra Parti Québécois. De Liberale og Québec solidaire stemte imod. Ingen offentlig vej eller park må nu bruges til kollektiv religiøs udøvelse, medmindre en kommune fra sag til sag gør en undtagelse for et kortvarigt arrangement, der er åbent for alle. Enhver, der arrangerer eller deltager i et sådant, risikerer en bøde på 125 til 375 dollars, eller 375 til 1.125 dollars for en organisation. Loven tilsidesætter både Canadas og Quebecs chartre om rettigheder, hvilket beskytter den mod de fleste søgsmål.

Universiteter er ikke kirker, bortset fra fire

Siden 1. september er bederum også forbudt i offentlige institutioner, fra CEGEP'er til universiteter.

»CEGEP'er og universiteter er ikke templer eller kirker.«— Jean-François Roberge, Quebecs minister for sekularisme, november 2025

Loven nævner ikke desto mindre fire campuskapeller, hvor gudstjenester fortsat er tilladt: Loyola på Concordia, Marie-Guyart på Laval, Birks på McGill og St. Mark's på Bishop's. På Université de Montréal vil folk, der ønsker at bede, blive bedt om at forlade campus. Montreals trafikselskab, STM, holder sine fire velværerum åbne for meditation, afslapning og yoga, som åbenbart er blevet erklæret sekulær. Ansatte, der vil bede, kan forlade området i deres ulønnede pause.

Processionen, der ikke beder

I maj afviste bydelen Plateau-Mont-Royal at give tilladelse til den portugisiske Senhor Santo Cristo-procession, en katolsk tradition, der markerer sit 60. år i Montreal, og som havde søgt i februar, før loven overhovedet var vedtaget. Arrangørerne påpegede, at det er en tavs march med et orkester og uden bønner. Men loven omfatter enhver handling, der kan give udtryk for en tro »faktisk eller tilsyneladende«.

»Kollektive religiøse praksisser, herunder processioner, er ikke længere tilladt på offentlig ejendom.«— Bydelen Plateau-Mont-Royal, e-mail til arrangørerne, maj 2026

Politiet lod marchen gennemføre den 17. maj. Over 4.000 mennesker deltog, omkring dobbelt så mange som normalt. Samme søndag havde bydelen LaSalle givet tilladelse til en sikhisk parade. Plateaus egen borgmester sagde, at loven skaber forvirring, og Montreals katolske ærkebiskop har krævet den trukket tilbage.

Konsensus på quebecsk

Den 5. oktober vandt Parti Québécois, som stemte for loven, provinsvalget og skal danne en mindretalsregering. Partiets leder, Paul St-Pierre Plamondon, kaldte engang offentlige bønner en »religiøse fundamentalisters tilegnelse af det offentlige rum« og lover nu at forsvare Quebecs konsensus om sekularisme. De Liberale, som stemte imod loven, vil heller ikke røre ved den. »Gud bevares«, udbrød deres leder, Charles Milliard, før han forklarede, at kommunerne allerede har alle de beføjelser, de har brug for. Montreals politi oplyste for sin del ikke, hvordan det vil håndhæve forbuddet.

Over Place d'Armes ringer basilikaens klokker stadig hver time. Indtil videre uden tilladelse.